Update 29.08.2011: 

 

Nyt OutdoorArt Maleri! 

OutdoorArt # 3 er begyndt i Ry. 

1. malesession fandt sted 18.-20. juni 2011 på Siimtoften og det regnede og regnedeMen malet blev der til stor interesse fra både små og store .    

                                                                

Næste malesession:

Videbæk:

Næste og næstsidste
malesession på maleriet i Videbæk er 12. - 14. april 2012 
 
Skive:

Maleriet i Skive er færdigt!!

Lørdag 28. august 2010 blev sidste penselsstrøg sat på lærredet udenfor Skive Kunstmuseum.  

 

Update


'


OutdoorArt: Et anderledes billedkunstnerisk projekt

OutdoorArt er et nyt og anderledes billedkunstnerisk projekt skabt af Erik Peitersen.
Det er planen at OutdoorArt skal bestå af i alt af 9 forskellige værker, malet 9 forskellige steder i Danmark, hvert sted på et 3x3 meter stort udendørs lærred. Hvert sted vil maleprocessen foregå i 3 dage 3 gange om året i 3 år. Under påvirkning af vind og vejr og årstidernes skiften ønsker Peitersen at bringe maleriet ud i landskabet i stedet for 'blot' at male et landskab i maleriet.

 

OutdoorArt # 1 er færdigt! De 27 maledage fordelt over 3 år er gennenførte. Det sidste malestrøg blev påført maleriet i Skive i august 2010. Ovenfor bærer Erik sin tro følgesvend af en træstige væk fra malepladsen for sidste gang. 

Ét maleri er færdigt, to malerier er nu i deres vorden! 

Ét af OutdoorArts i alt 9 værker er færdigt, ét er i sin vorden i vestjyske Videbæk og et nyt er blevet påbegyndt 18.-20. juni ved Siimtoften i Ry. Det er Erik Peitersens forhåbning at alle 9 danske værker er igangsatte med udgangen af 2013.
 

Kreativproces til offentligt skue

OutdoorArt sætter fokus på den kreative proces, selve skabelsen af værket, der oftest er skjult for offentligheden. Med OutdoorArt får publikum en enestående mulighed for at følge med i hvordan maleriet udvikler sig undervejs. Og ikke mindst mulighed for at deltage i den dialog, der opstår mellem kunstner, værk og den natur, der omgiver dem i processen.